Jels Vandværk er oprettet i 1930 under navnet »Andelsselskabet Jels Vandværk«. Selskabets formål har siden starten i 1930 været at forsyne andelshavernes ejendomme i Jels og omegn med godt og billigt vand.
De første vedtægter er vedtaget på den stiftende generalforsamling på Schmidts Hotel i Jels den 5. november 1930. Den daværende bestyrelse bestod af Jacob Hansen, Christian Hansen, M. Overbeck, Heinrich Hansen og Christian Bek.